Neorealisme (international politik)

Neorealisme eller strukturel realisme er en teori indenfor international politik, der siger, at magten er den vigtigste faktor i internationale forbindelser. Den blev først skitseret af Kenneth Waltz i hans bog fra 1979 Teori om International Politik.^[1] Sammen med neoliberalismen er neorealismen den mest indflydelsesrige moderne tilgang til international politik; de to perspektiver har domineret international politisk teori i de sidste tre årtier.^[2] Neorealismen er opstået fra den nordamerikanske politologiske tradition og har fornyet den klassiske realisme i ånden fra E. H. Carr, Hans Morgenthau og Reinhold Niebuhr.

Neorealismen underopdeles i defensiv og offensiv neorealisme.

1. ^ Ifølge Sagan 2004, s. 91 n.4, er Waltz's bog fortsat "neorealismens grundlæggende tekst".
2. ^ Powell 1994, s. 313.